VVS
Meget har ændret sig i årenes løb inden for fagområdet “vand, sanitet og afløb”. Både materialer og arbejdsmetoder er blevet mere effektive og miljøvenlige.
Hvor man tidligere anvendte galvaniserede- eller kobberrør, anvender vi i dag i højere grad de såkaldte PEX-rør i kunststof eller rustfri stålrør. Herudover anvendte man tidligere støbejern til afløbsrør, mens vi i dag primært bruger rør i PEH og rustfrit stål. Fordelen ved PEH-rørene er blandt andet, at de svejses sammen og derved giver en mere robust installation. Når afløbsvandet forlader ejendommen via kloaksystemet, går det i dag ud i kloakrør af kunststof, hvor man førhen anvendte cementrør.
Indenfor sanitetsområdet går vi op i både miljø og komfort. For eksempel anvendes hovedsageligt miljøvenlige toiletter, der kan skylle med så lidt som to eller fire liter. Af hensyn til større komfort anvendes der nu termostat-blandingsbatterier i badet samt et grebs-blandingsbatteri ved håndvaske.
Især inden for de seneste år har vi renoveret et stort antal beboelsesejendomme med nye brugsvandssystemer i rustfrit stål og afløbssystemer i PEH-rør.
Se mere om vores VVS ydelser her: VVS Storkobenhavn